Evolutionsteori

Charles Robert Darwin
Var en britisk naturforsker og geolog (Kilde). Han er i dag bedst kendt for hans udformning af evolutionsteorien. Han var langt fra den første der havde forsøgt sig med udformningen af en eventuel evolutionsteori. Før Darwin selv udformede hans egen evolutionsteori, blev han foræret bogen ”Principles of Geology”, som er skrevet af geologen Charles Lyell (Kilde). Bogen blev foræret til ham af Darwins lære og botaniker J. S. Henslow, som desuden advarede Darwin mod bogens budskab. Lyells bog antydede nemlig at jorden ikke var skabt af en kræft der er anderledes fra dem vi kender i dag, og at alt liv i stedet var skabt og ændret over tid (Kilde ). Dette var i strid med datidens verdenssyn. Denne tids verdenssyn fulgte biblen, og man var overbevist om at jorden og alt liv var opstået som beskrevet i det gamle testamente. Darwin havde altid været interesseret i naturhistorien, men knap så optaget af boglig indlæring. Han blev efter faderens ønske sendt på lægestudie, men han blev hurtigt ”træt af” denne konforme tilgang til læringen, hvilket til sidst fik ham til at droppe studiet i april 1827. Derimod begyndte han i januar 1828 på teologistudiet på Christ's College på Cambridge Universitet, hvor han blev færdig med sin bachelor i 1831. Her havde han muligheden for at fordybe sig i hans egne interesser ved siden af studiet. Det var på dette tidspunkt ikke muligt at studere botanik, geologi og zoologi, men det var muligt at betale lærer for at undervise heri. Dette benyttede Darwin sig af, og han ansatte lærerne J. S Henslow og Adam Sedgwik. Henslow anbefalede senere Darwin til en jordomsejling. På rejsen skulle der nemlig bruges en lovende naturhistoriker. Denne jordomrejse dannede grundlaget for hans observationer, som han senere brugte til at udarbejde hans evolutionsteori.


kilde: Polfoto



Darwins Evolutionsteori
Darwins evolutionsteori er baseret på 2 grundprincipper. Det historiske af evolutionsteorien baserer sig på at alle arter er beslægtede. Arterne har dog ændret sig over tid, for at tilpasse sig til det evigt skiftende miljø. (1)


Mekanismen for evolutionslæren bliver kaldt naturlig selektion. I oktober 1838 blev Darwin inspireret af økonomen Thomas Robert Malthus som skrev “Essay on the Principle of Population”. I Malthus skrift, blev det beskrevet hvordan befolkningstilvæksten ville overgå produktion af fødevarer. Dette var det manglende led i Darwins mekanisme. Ud fra dette, beskrev Darwin evolutionens drivmiddel som følgende. Der er et fødselsoverskud af hver art, som fører til en konkurrence mellem forskellige variationer af den samme art. Ressourcerne som naturen byder på, er ikke tilstrækkeligt til alle de nyfødte. Herved er det de bedst tilpassede af de nyfødte, som vil overleve og dermed have mulighed for at reproducere og fører arven videre. (2)
kilde: Polfoto

Neodarwinismen
Darwin kendte hverken til gener og mutationer, men alligevel er der en korrelation mellem genetik og evolutionsteorien. (3) I år 1900 blev Georg Mendels arvelighedslove og genetik genopdaget. Dette medførte en ny række evolutionsteorier, bedre kendt som nydawinsime/neodarwinismen. (1) Den første af disse teorier, var August Weismanns nedarvningsteori fra omkring 1880’erne. I Weismanns kimbaneteori sonderer han kimbaneceller, som danner både kønsceller og kropsceller. (4) Senere i 1930-40, beviste J.B.S Haldane og Sewall Wright at mendels arvnings arvelighedslove stadig kunne gælde ift. naturlig selektion. Denne moderne syntese mellem Mendels og Darwins teori, blev altså kaldt for neodarwinisme. (4)

Arvelighed
I dag er arveligheden meget velbeskrevet vha. genetik. Det centrale dogme beskriver helt fundamental, hvordan organismer fungerer. Først replikeres DNA, når celler laver mitose, hvorved dattercellerne får de samme kromosomsæt, som deres forfædre. Herved kan der dannes nye celler. (5) Cellernes indhold, består af DNA-strenge som ved transskription kan aflæses og danne korresponderende mRNA. mRNA’et kan herefter aflæses til aminosyrer og skabe proteiner. Denne process er kaldet translation. (6) Proteinerne er organismers byggesten og sørger for vitale funktioner. (7) Hvis der sker en mutation, vil DNA-koden ændre sig. DNA-strengene består af nukleotider, som er parret mellem strengene. Hvis sekvensen af nukleotiderne ændres, vil det også ændre hvordan DNA-koden aflæses. Dette kan have en betydning for proteinerne generne koder for. (1) Der findes 3 typer mutationer. Silent mutation, hvor genet ikke ender med at ændre på proteinet det normalvis koder for. Missense mutation, fører til en ændring i proteinet, og nonsense laver et gen, der koder for et stopcodon, hvorved translationen stopper før tid og proteinet får ikke sin hensigtsmæssige funktion. (8) Disse mutationer i generne, fører til en variationer i arven. Ud fra Darwins teori, vil den naturlige selektion udvælge organismerne der har de bedst tilpassede fænotyper til deres omgivelser. På denne måde stemmer evolutionslæren og genetikken overens. (1)



1. Artikel evolutionslæren, skrevet af Tom Fenchel, udgivet i 2006
2. Videnskab og religion i historisk perspektiv, skrevet af Casper Andersen og Anders Munk Jensen, udgivet i 2010
4.http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Genetik_og_evolution/Evolutionsl%C3%A6re/neodarwinisme, skrevet af JBun og Gyldendals redaktion, sidst opdateret 28/3-2013
5.http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/celledeling, skrevet af JDaM, JTrJog, LBoJ og Gyldendalsredaktion, sidst opdateret 4/10-2016
6.http://www.biotechacademy.dk/Bioindeks/BioStriben/Det-Centrale-Dogme, Marie Blatt Bendtsen, sidst opdateret 14/4-2015
7.http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Biokemi/proteiner, NiGr, NOKj, SLHa og Gyldendals redaktion, sidst opdateret 1/10-2015


Abonner på: Opslag (Atom)