Uafhængighedstesen

Uafhængighedstesen
Den sidste tese der beskriver forholdet mellem religion og videnskab kaldes uafhængighedstest. I denne tese opdeles de to parter. Videnskaben tager sig af den fysiske verden, hvor religionen tager sig af den åndelige verden. De taler hver deres sprog og er svære at forene. Hvis eksempelvis biblen skulle forstås ordret, ville der som sagt opstå en konflikt med videnskaben. Tilhængere af denne tese, mener at de kan fjerne konflikten mellem videnskab og religion. Hvis biblen i stedet læses som en udelukkende åndelig vejledning, opstår konflikten mellem naturvidenskabens fysik ikke. Hvis en konflikt eventuelt opstår, skyldes det at en af parterne har overtrådt deres hinandens grænser. Uafhængighedstesen siger kort fortalt at videnskab og religion er to adskilte emne, der ikke har noget med hinanden at gøre. (1) Tilhængere af denne tese kaldes for agnostikere, da de tror på det naturvidenskabelige, men afviser aldrig eksistensen af en gud. (2)

kilde: Polfoto
Uafhængigheden
Måske behøver naturvidenskaben og religionen ikke at blande sig med hinanden. Efter alt stiller de to helt fundamentalt forskellige spørgsmål. Naturvidenskaben vil gerne vide “hvordan verden er til?”. Religion derimod, stiller spørgsmålet “hvorfor er verden til?”. De forsøger også at besvare deres spørgsmål på vidt forskellige måde. Naturvidenskaben tager ofte udgangspunkt i observationer, hvor man laver en empirisk generalisation, for at beskrive virkeligheden. (3) Man kan sige, at naturvidenskab tager udgangspunkt i sanseindtryk eller en fænomenverden ifølge Platon. I kontrast følger religionen nærmere en ideverden, eftersom der aldrig er blevet præsenteret nogle fysiske beviser for trosretningerne. (4) Dybest set har religion og naturvidenskaben måske ikke så meget med hinanden at gøre, som agnostikerne mener. Konflikterne opstår blot når en af parterne går udover deres egne grænser. Young earth creationismen der følger biblen ordret, kan godt komme med et bud på hvorfor verdenen blev skabt, men kan ikke argumentere for hvordan. På den anden side af sagen, kan Darwins evolutionsteori kun bruges til at beskrive udformningen af liv, men ikke hvor livet opstod. De er ikke i stand til at beskrive mere, da deres bagvedliggende teori ikke indeholder yderligere argumenter. Reelt set kunne de muligvis supplere hinanden som dialogtesen dikterer. Spørgsmålet er blot om det er nødvendigt, eftersom naturvidenskaben og religionen ikke har særligt meget med hinanden at gøre.

1. Videnskab og religion i historisk perspektiv, skrevet af Casper Andersen og Anders Munk Jensen, udgivet i 2010
4.http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Platon, skrevet af A-MEO og Gyldendals redaktion, sidst opdateret 19/2-2015
Abonner på: Opslag (Atom)